BOGLABORATORIET

”SPEJLSYN”

 

Ønsket er at skabe en iscenesat billedbog, for unge og voksne, der

er placeret i venteværelser indenfor behandlingssektoren.

Bogen er et kunstnerisk udstillingsrum, der med sin uventede placering får en mulighed for at nå et publikum der ikke nødvendigvis er interesserede i kunst eller visuelle udtryk.

Indholdet er differentieret og gør fokuseret brug af taktilitet og

rumlige udfordringer, for at skabe en forstærket underholdningsværdi

i ventetiden.


Der er ingen tvivl om at den mangelfulde underholdningsværdi i

venterum på behandlingssteder, sammensat med begejstringen for tankevækkende billedbøger, har skabt ideen om et lave et udstillingsrum i bogformat.


Jeg har før deltaget i et udsmykningsprojekt på Rigshospitalets Børnenuklearmedicinske Afdeling, hvor jeg leverede en beroligende kunstvideo, der bliver vist under scanningsforløb. De positive resultater har været en afgørende inspiration for udviklingen af bogideen.


Billedmaterialet er efterhånden differentieret nok til, at der er et kvalitativ grundlag for at arbejde med iscenesættelsen.

 

Det er vigtigt for mig at billedudsagnene har en stor bredde i både

stil og afsæt.

Det skal være en opdagelsesbog med forskelligartede oplevelser.


Med en lang karriere som teaterscenograf, er iscenesættelse min ekspertise. Model, sceniske forskelligheder, illustration og grafisk salgsmateriale er alle fagligheder jeg gør brug af i projektet.


DER ARBEJDES LØBENDE PÅ PROJEKTET