RÅBARN

Kunstner Oana Constantineanu står bag idéen om at skabe en dramatisk og oplevelsesrig formidling af skovens biodiversitet gennem kunstinstallationer i skoven ved Lundsgård Gods i Kerteminde.


Værkerne er alle en samstilling af flere skulpturer der skaber en visuel fabulerende fortælling om dyrene og menneskenes afhængighed af hinanden.


De tre kunstinstallationer bærer navnene: RAVN - ARK - RÅBARN


Udstillingen er offentlig og kan opleves fra d. 11 juni 2022 til juni 2023

Lige efter den sidste istid indvandrede råvildtet skandinavien og siden har menneske og dyr levet side ved side.

Rådyret er den mindste hjorteart i Danmark. Bukken bliver op til 75cm i skulderhøjde og rå`en lidt mindre.

Rådyret er på ingen måde en truet dyreart.

I de fleste skove også Lundsgårds udbydes der jagt så bestanden holdes på et niveau, så den ikke mistrives.

I maj og juni måned fødes der over 100.000 rålam i de danske skove.

 

Selvom rådyret/hjortefamilien var et udpræget byttedyr har det haft en stor betydning for mennesket.

Materialer:

Skulpturen af rålammet er støbt i aluminium

Størrelse: 86cm høj. 80cm lang. 38cm bred

Podie: Træ

Størrelse: L:120cm Br.:60cm H.:60cm


Billedet af barnet: Digitalt manipuleret fotografi tryk på mesh (bannertekstil).

Størrelse 200cm høj. 150cm bred

rålam og barn
rålam og barn
barn front
barn front
barn bag
barn bag
rålam
rålam
rålam
rålam
rålam
rålam

Bambi er en animeret disneyfilm de fleste af os kender. De færreste ved at filmen er baseret på romanen "Bambi, et liv i skoven" 1923 af forfatter, Felix Salten. Hans roman fortæller om hjorte og de udfordringer de skal igennem og blev første gang animeret af walt disney i 1942. Sidenhen med flere genudgivelser.


Historien om det lille dådyr der mister sin mor i en brand påsat af mennesket, og de andre omkringliggende historier om venskab, faderforbindelse og erfaring, er alle fortællinger vi har nemt ved at menneskeliggøre.

 

Research på rådyret kunne have taget mange retninger. Men barnet og dets sårbarhed, og den ukendte fremtid for vores fællesskab med naturen, blev det afsæt der fik mest tyngde i skulpturens udtryk.




Spirituelt er rådyret forbundet med sarthed, skyhed og forbindelse til det åndelige.

 

Den optræder som trækdyr for Solen på helleristninger fra Bohuslän

 

I den nordiske mytologi bebor hjorten Eiktyrner verdenstræet Yggdrasil. Fra dens horn drypper væske ned i kilden Hvergelmer, der danner 12 floder.

 

I keltisk religion fandtes guddommen, Cernunnos, der blev fremstillet med et hjortegevir på hovedet. I samme religion forbindes hvide hjorte med det overnaturlige, at overskride grænsen til den anden verden.

 

I buddhistisk ikonografi symboliserer to hinde, der flankerer Lærens Hjul, situationen ved Buddhas første undervisning i Dyreparken ved Sarnath.

 

I den kristne kunst er hjorten et symbol på mennesket eller menneskesjælen, der opsøger sit guddommelige ophav – Salmernes bog 42,1: ”Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl til dig, Gud”

Kilde: Finn Stefánsson

Arbejdsproces

Opvarmningsskitse
Opvarmningsskitse
Færdig lermodel
Færdig lermodel
Siliconeform
Siliconeform
Voksmodellen retucheres
Voksmodellen retucheres
Indstøbningen er klar
Indstøbningen er klar
Færdigstøbt i aluminium
Færdigstøbt i aluminium
Pulverlakering
Pulverlakering
Afprøvning af rålammet og barnet
Afprøvning af rålammet og barnet
farveprøver
farveprøver

Værkerne kan bestilles.

Ved interesse kontakt da venligst Oana på oanadk@gmail.com om pris og leveringstid.


Link til RAVN

Link til ARK